Denne pakkepose er til den der skal ud på Caminoen og have styr på de få ejendele der skal bæres på ryggen hele vejen. Uanset om det er et par sko, det ekstra sæt undertøj eller toiletsagerne der skal separeres fra det andet i rygsækken, så er en opdeling en fordel. Denne pose kan tilmed også tilføjes det ekstra personlige touch, at man kan brodere sit navn eller start og slut datoen for sin Caminovandring på den.
Dekorationen af Jacobsskallen broderes med hævet fladsyning til korset og kontursting til resten af skallen. Snørrehullerne broderes med tungesting og der er selvfølgelig stingtegninger og beskrivelser i manualen. Korset er i den svære ende, så en luplampe kan anbefales da vi er ude i millimeter små bagsting rundt i kanten.
Den færdige pose måler 43x33cm
Dette kit indeholder:
- Overlocket petroleumsfarvet hørstof med motiv
- snor og endebånd
- DMC broderigarn
- broderinål med spids
- manual og god karma
Du skal udover dette bruge:
- Sytråd til sidesømme
- Pren eller strikkepind til at lave huller med
- evt. symaskine
- klar eddike
- strygejern
- fingersnilde og tålmodighed
- evt. luplampe