Broderikursus i Søpindsvin Torsdag d.4. marts 2021 kl.18-21.30

  • Udsalg
  • Normalpris 330.00 kr


På dette kursus skal vi lave unikke broderede søpindsvin, der er smukke som dekoration, kan bruges som nålepuder og bringe lykke som værtindegaver. 

Jeg laver et lille oplæg med en vifte af forskellige frie sting der egner sig og med en instruktion i hvordan man bedst deler filtbolden op, starter og gemmer hæftningerne – og så er man flyvende. Man kan evt. sætte ekstra filtdutter, perler og pailletter på, lave smukke effekter med tykke, tynde, matte og blanke garner. Så tage gerne lidt forskelligt med, ellers kan det købes på kurset. Jeg medbringer filtbolde i forskellige størrelser og farver. En bivirkning ved at deltage i kurset er, at det er lidt vanedannende at lave søpindsvin, da det er et overkommeligt projekt, med et utal af charmerende udgaver.

Jeg glæder mig til vi skal lege med kontursting, kædesting of franskeknuder, så du kan skabe dit helt eget særlige søpindsvin. Du kan sagtens være nybegynder i broderi for at deltage.

Underviser: Rikke Lyng Christensen. Har 17 års erfaring som tekstillærer, stifter af Facebook gruppen Broderi for sjov og en del af Moonfeather.

Torsdag d.4. marts 2021 kl. 18-21.30

Sted: Kurset bliver afholdt i private rammer på Gormsvej 3, 8960 Randers SØ.

Pris: 330,- incl. The, kaffe .Der vil være en materialepris på 65,- 

Beløbet refunderes kun ved aflysning af kurset.

Medbring gerne, nåle, broderigarn (ellers vil det være muligt at købe på kurset), samt en lille saks.

Der findes luplamper på kursusstedet


Language
Danish
Open drop down