Dette fingerredskab er virkelig smart til at kontrollere trådene når man broderer og gerne vil have alle tråde til at ligge helt perfekt og pænt.
Når man har stukket om til bagsiden og trækker garnet til, kan man med denne sørge for, at alle tråde ligger lige stramt og ved siden af hinanden.
Den kan også bruges som pren til små huller og til at glatte stingene ned, ved f.eks. fladsyning, schattérsyning og lignende.