'Genopfriskningskursus' lørdag d.10.okt.2026 kl.10-14

  • Udsalg
  • Normalpris 375.00 DKK


Du har været på et Moonfeather broderikurser men hvordan var det nu liiiiige med ____(indsæt selv problem.)

Det kan være lidt intensivt at være på et broderikursus, så der er jo noget der glipper hen ad vejen. Derfor har jeg lavet dette genopfriskningskursus, hvor man kan spørge og øve sig på alt det, man ikke lige fik fat i, eller kan huske. Det er lige meget hvilket af mine forskellige broderikurser du har været på, så kom bare med dit broderi eller øveklud, så tager vi den ud fra jeres udfordringer. 

Jeg har jo som altid min store tavle fremme, så jeg kan vise sting og teknikker og det kunne jo være, der var noget man kunne lære af de andres spørgsmål og svar. Måske vil man bare gerne øve det man lærte på nybegynderkurset med en hånd i ryggen, der kan være flere grunde til at komme på dette kursus, så kom trygt og glad, der findes ikke dumme spørgsmål hos mig.

Underviser: Rikke Lyng Christensen. Har 23 års erfaring som tekstillærer, stifter af Facebook gruppen Broderi for sjov og en del af Moonfeather. 

Sted: Kurset bliver afholdt i private rammer på Gormsvej 3, 8960 Randers SØ 

Pris: 375,- incl. te/kaffe.

Kurset gennemføres ved min. 4 deltagere. Beløbet refunderes kun ved aflysning af kurset. Evt. aflysning af kurset vil blive meldt 1 uge inden kurset, ellers gennemføres det.  Husk at skrive det i din kalender, da der ikke kommer reminder mail før kurset.

Medbring dit broderi og grej (ellers vil det være muligt at købe på kurset), samt en lille madpakke.

Der findes luplamper på kursusstedet